Vrenstedvej 466, Vrensted, 9480 Løkken

Blandet bolig- og erhvervsejendom beliggende i Vrensted by, ca. 5 km fra Løkken. Tidligere anvendt til bolig og produktion af trapper samt alm. tømrer-/snedkervirksomhed.

Fritliggende bolig, hvidmalet pudset murværk og med eternittag. Opført 1913 og restaureret/ombygget i 1998. Boligareal 163 m2, hvoraf 59 m2. er på 1.sal.
Boligen indeh. stue i åben forbindelse med køkken med egetræeslåger, soveværelse med udgang til lille overdækket terrasse, badeværelse med bruser, bryggers samt forgang med trappe til 1.salen.
På 1.sal finder vi badeværelse med bruser og 3 værelser.
1.sal opvarmes med el-varme mens resten af huset opvarmes med oliefyr.

Lille baghus, hvor oliefyret er placeret. Det bemærkes, at vandet er aftappet og fyret ikke har været igang i ca. 2 år.

Værkstedsdelen er på 568 m2 og opført dels i 1982 og senere i 1998. Der er snedkerafdeling med kontor, kantine og toilet. Denne afdling er opført i søstensbelagte betonelementer og med eternittag. Desuden er der montage- og lagerafdeling, opført som stålbuekonstruktion og beklædt med stålplader.
Der er indrettet mindre lagerrum med trægulv, indskudt etage til lagerformål samt lille værksted. Der er 2 store letmetalporte ca. 3,2x3,5 meter.
Størstedelen af erhvervsarealet er isoleret, med termovinduer og kan opvarmes. Der er 2 stk. caloferefyr til olie.

Ejendommen generelt samt udenomsarealer trænger til en del oprydning.

Bebyggelsesprocent: 60%

Ejendommen er V2-kortlagt, idet der er konstateret restforurening stammende fra en læk olietank.

Der vil være mulighed for at overtage nuværende realkreditlån i ejendommen efter nærmere aftale med sælger og efter forudgående godkendelse af køber.

Ejendommen sælges med fraskrivelseserklæring, idet sælger har overtaget ejendommen på tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver og køber skal således påregne at ejendommen overtages som beset, uden videre oprydning og rengøring. Køber er opfordret til at gennemgå ejendommen grundigt forinden købet.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.