Akselholmsvej 21, 9800 Hjørring

Lystejendom nær Hjørring by

Kun få km fra Hjørring by ligger denne 182 kvm skønne bolig med plads til børnefamilien. I får en rummelig bolig med stort lyst køkken/ alrum i åben forbindelse med husets 2 store lyse stuer med brændeovn samt stor entré og badeværelse i stueplan. 1. sal rummer gæstetoilet, 3 gode værelser samt en dejlig lys gang, der forbinder alle værelserne.
Gulvene på 1. sal er fyrretræsgulve. Der er gulvvarme i hele stueplan. I køkkenet, som har udgang til ejendommens store have, er der klinkegulv.

Selve ejendommen er vandskuret med hvidmalet murværk og er gennemgribende restaureret i 2001. Endvidere er der gode termoruder i hele ejendommen og opvarmningen sker ved oliefyr.

Ejendommen har en dejlig stor have med skøn udsigt til markerne omkring. Grunden er på hele 1812 kvm og hertil er der stor grusbelagt gårdsplads.
Ligeledes er der til ejendommen en stor garage/værksted på i alt 41 kvm og et brændeskur på ca. 19 kvm.

Nuværende internetforbindelse er YouSee, og der vil i nærmeste fremtid blive anlagt fibernet i hjørnet af haven.

Er man til god plads omkring sig og ønsker man stadig at bo tæt på byen, er denne ejendom et godt bud og med mange kvm for pengene.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.