Restaureret og hyggelig lystejendom med eternittag og hvidmalet murværk. Der er mahognivinduer i hele boligen. Hovedsageligt restaureret i 2002. Desuden værksted og stor dobbeltgarage.
Boligen indeh.: Stor stue med brændeovn (fra juli 2003), køkken fra 2002, entre med klinkegulv, alle 3 rum er med synlige bjælker, dejligt badeværelse med bruseniche og skabsarrangement, stort soveværelse, 1 stort værelse, 1 mindre værelse. Der er dels synlige hvidmalede hvælvinger og dels trælistelofter. Der er gulvvarme i den nordligste del af boligen. 1. sal er ikke udnyttet.
Indvendigt isoleret med skelet på ydermuren. Isoleret på loft. Termo-bondehusvinduer i mahognitræ. Ny luft til vand varmepumpe fra 2023.
Byvand. Afledning af spildevand sker via septiktank til sivedræn. Der er indlagt fibernet på ejendommen.
Som vinkelbygning på boligen er der indrettet 111 kvm. værksted i tidligere ladebygning, der er indsat stålbuer og der er loft til kip. Der er hvidmalet murværk og eternittag. Der er isoleret og indvendigt loftbeklædning i troltekt. Der er seperat elmåler til værkstedet. Der er indrettet lille kontor med loft over, ellers er værkstedet i et stort rum med fast værkstedsbord, løbekran m.m.
Mod mindre merpris, kan der medfølge ensøjlet lift, caloreferefyr (Dantherm), diverse værktøj og maskiner til brug for hobbyværksted.
Garagebygning med 2 store garager med hver sin fjernbetjent hejs på letmetalporte samt depotrum, hvor der henstår kompressor. Denne bygning er 73 kvm., pudset og hvidmalet og der er nye spær og stålpladetag på denne bygning.
Der er mindre overdækning til renovationsstativer m.m.
Ejendommen er beliggende ca. 6 km. fra både Vrå og Tårs, der er kun 700 meter til motorvejstilkørsel. Der er 11 km. uanset om du skal til Brønderslev eller Hjørring. Der er kun ca. 2 km. til populær friskole i Poulstrup, hvor der også er idrætshal, skov, rideklub m.m.
Velanlagt have med lille terrasse, drivhus m.m. Grunden er omkranset af beplantning og der er skøn ugenert gårdsplads.