Virkelystvej 15, 9870 Sindal

Liebhaverejendom med mulighed for erhverv

Totalt gennemrestaureret lystejendom med stor grund, have og værkstedsbygning fra 2001.

Boligen er restaureret med sortglaseret tegltag, pudset og gulmalet murværk, dannebrogs-termovinduer i trærammer og indeholder:

Vinkelstue med pille-brændeovn, stort lækkert køkken-alrum (HTH køkken) med trappe op til 1. sal, samt med kogeø, spiseplads og alt i nye hvidevarer, lavet i 2017, nyt lækkert badeværelse med Uno-form skabe, terrasso-formstøbt bordplade med dobbeltvask, stor bruseniche og frithængende kloset, entre/bryggers/vaskerum med klinkegulv, soveværelse med 2 skydedørsskabe. Der er lavet flot overdækning ved indgangen til boligen og der er zinkbeklædte sternkanter og kvist.

Der er gulvvarme i entre og i badeværelse.

1. sal med stue med udgang til sydvendt altan, badeværelse med bruseniche, 3 værelser.

Opvarmning sker ved elvarme, luft til luft varmepumpe, pillebrændeovnen og elvarme.

Parabol - Viasat. Internet via Telenord. Alarmanlæg.

Fantastisk terrassemiljø og gårdsplads mod syd, der er stort flisebelagt areal med diverse flotte stensætninger og bede med buske, træer, en palme og ikke mindst "frihedsgudinden" med lys og flere andre granitskulpturer. Der er grusbelagt gårdsplads og holdeplads og iøvrigt er stor del af gårdspladsen omgivet af muret læmur mod øst og der er fjernbetjent gitterport ind til gårdspladsen. Iøvrigt er der have med store gamle træer, terrasse mod vest m.m.


Tidligere stald er moderniseret med bl.a. nyt sortglaseret tegltag. Ny letmetalport med fjernbetjent elhejs og nye saxespær, murværk er renoveret og hævet i højde, der er lavet hems til opbevaring af havemøbler m.m. Ialt 110 kvm.

Værksteds-/garagehal med stålbuer og eternittag, opført i 2001 og ialt på 192 kvm. indeholdende stor dobbeltgarage med letmetalport med fjernbetjent elhejs, lille lagerrum, kontor med elvarme, værksted med saxelift i gulvet og søjlelift. Der er oliefyr med calofereblæser i værkstedet. 1200 liter overfladetank. Fra værkstedet er der lavet trappe op til indskudt etage til lettere lagerformål over kontor og garage.


Byvand. Septiktank med sivedræn.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.