Bispensgade 113B, 9800 Hjørring

Ejerlejlighed i yderst god stand

På Bispensgade 113B finder du en skøn ejerlejlighed i 1½ plan. Alt i alt får du en lejlighed, der er 100% klar til indflytning. Lejligheden er beliggende bag en anden ejendom, som skærmer rigtig godt af for trafikken, så du undgår støj fra Bispensgade. Lige overfor, på den anden side af Bispensgade, er der indkøb i form af Rema 1000 og i en afstand af blot 1700 meter finder du togstationen, så beliggenheden bliver næsten ikke mere central.

Boligen indeholder en entré med god plads. Fra entréen er der adgang til et gæstetoilet. Derudover kommer du også, fra entreén ind i køkkenet, som er installeret i 2022, det er udført i et tidløst design og med alt i hårde hvidevarer, i form af induktionskogeplade, emhætte, skabsovn, opvaskemaskine og køle-/fryseskab. Sidste rum i stueetagen er stuen, hvor der er fyrretræsgulve og god plads til både spisebord og sofagruppe og hvor der er et fantastisk lysindfald fra den sydvendte karnap. Fra stuen er der også udgang til den sydvendte terrasse, hvor der er god plads til grill, havebord m.m. Tilbage i entréen er der trappe op til 1. sal, hvor du finder badeværelset, som er med separat bruseniche. Ydermere er der god plads til en vaskemaskine. Lejlighedens to værelser finder du også på 1. sal, hvor der i begge værelser er loft til kip, hems og synlige bjælker. På begge værelser er der fyrretræsgulve.

Tilhørende er der et skur på 2 kvm. samt én parkeringsplads. Ejerforeningen råder over en fælles have og et fælles skur, hvor der er plads til cykler m.m.

Lejligheden er opvarmet med fjernvarme og har en lav årlig udgift til varme såvel som lave fællesudgifter til ejerforeningen.

Ejerforeningen har en sund økonomi og har fælles forsikring på bygningerne.

Der er indlagt fællesantenne fra HAS og der er mulighed for at blive koblet på fibernet.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.