Kun få minutters gang til Løkken centrum, indkøbsmuligheder, strand m.m.
Velbeliggende vinkelbygget villa, moderniseret og med vandskuret og hvidmalet murværk og med listetækket tagpap på taget.
Indeholdende: Stue i åben forbindelse med køkken, der er 2 terrassedøre til flisebelagte terrasser fra stuen, entre, badeværelse med bruseniche og skabsarrangement, soveværelse med 2 skydedørsskabe, 1 værelse, baggang med oliefyr og plads til vaskemaskine.
Der er gulvvarme overalt i boligen.
Der er overalt plast-termovinduer. Der er kobber tagrender og inddækninger. Endvidere er sternkanter beklædt med eternitplader.
Trægarage i sortmalede planker og med nyt stålpladetag. 1200 liter overfladetank står i garagen.
Beliggende på hjørnegrund med flot udsigt over åbne marker mod øst. Skøn terrasse mod både syd-vest og mod syd-øst, omgivet af muret læmur.