Lystejendom med ca. 2,6 ha. jord, med stor have, bevoksning og krat, der ikke er dyrkningsegnet. Tre-længet ejendom med flot gårdsplads med natursten og diverse beplantninger.
Stuehuset har flot tandsnit og er oprindeligt bygget på kampesten i 1918. Stuehuset er fritliggende og totalt ombygget i 1973 i meget charmerende stil, der er hvidmalet murværk, der er overalt enkeltglas i bondehusstil og med forsatsvinduer, der er listetækket tagpaptag med ca. 45 graders hældning. Der er til stuehuset tilbygget lille indgangsparti, som fungerer som vindfang/entre og herfra føres man videre til stort åben hall, som virker som fordelerrum dels til stuen, som er i åben forbindelse med et rigtigt landkøkken, der er bygget på stedet, der er brændeovn, pejs og gulvvarme i det moccafarvede stengulv, der er tillige radiatorer og der er flotte synlige bjælker i stue og køkken. Der er badeværele med bruseniche, skabsarrangement og gulvvarme, soveværelse, depotrum/værelse.
Fra hallen går man til stort reposrum i den store sydvendte kvist, der er påbygget huset og videre til stor stue med kvist og med åben pejs og der er tillige et værelse på 1. sal.
Opvarmingen sker ved oliefyr, som henstår i fyrrum i udhuset.
Der er stor parklignende have med store træer, en lille sø, terrasse mod syd m.m.
Staldbygningen er opført i mursten og med eternittag, der er 277 kvm. + høloft. Bygningen er indrettet med fyrrum/værksted, 7-8 bokse, der har været brugt til små heste, idet der ikke er højde nok i bygningen til store heste.
Ladebygning er opført i mursten og med eternittag, der er 136 kvm. og stor portåbning.
Der er lavet nyt afløbssystem fra boligen i 1980.
Det bemærkes, at ejendommen er under udstykning og jordarealet samt vurderingen på boligen til brug for ejendomsværdiskatteberegning er anslåede værdier.