Velbeliggende erhvervsejendom, som i mange år har være domicilejendom for større elinstallatørfirma. Ejendommen er opført i mursten og den nordligste del er beklædt med hårdttræ. Der er tagbelægning med tagpap hovedsageligt med hældning og der er mindre afdeling med eternittag. Ejendommen har netop fået installeret fjernvarme og der er blevet udskiftet vinduer mod Ringvejen til nye trelags lydhæmmende termovinduer i trærammer. Flere andre vinduer er ligeledes udskiftet.
Indvendigt fremstår ejendommen særdeles velholdt, det gælder både vægge, lofter og gulvbelægning. Der er mange spændende detaljer på indretning, ovenlys m.m. Der er butiksområde i den nordlige del med tilstødende kontorer og butikslager. Ellers er der 8 stk. andre kontorer i forskellige størrelser, der er mødelokaler, teknikrum, , arkivrum, garderobe og flere toiletter, alt sammen i meget høj standard. På 1. sal er der indrettet flot og stor kantine, mødelokale og kontor.
På siden mod øst er der portåbning til værksteds- og lagerafdeling, med lille kantine, badeværelse og toilet, samt mindre elektronikværksted.
I den sydlige del af bygningssættet er der lager, både isoleret og uisoleret, lille kantine m.m.
Opvarmning ser ved fjernvarme. Fibernet.
Der er 80+63 Amp. strøm i ejendommen.
Der er stor befæstet parkeringsplads og der er særdeles gode til- og frakørselsforhold. Der er let adgang til at komme fra ejendommen i rundkørsel og dermed er man hurtigt på motorvejen, hvad enten man skal nord på eller syd på.
Ejendommen har virkelig stor synlighed, idet den har stor og lang facade ud til Ringevejen og tillige er ejendommen meget synlig fra den mest trafikerede rundkørsel ved hoved indfaldsvejen til Hjørring.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.