Valesvej 7, 9800 Hjørring

Særdeles velbeliggende og solid villa i Ulvegravene

Rummelig gulstensvilla med gode naboer og med en fantastisk beliggenhed for enden af blind vej, tæt ved skov og grønne områder. Huset er vinkelbygget og har løbende fået mange forbedringer bl.a. renset og malet eternittag samt termovinduer i trærammer fra 2007. 

Denne indflytningsklare og velholdte etplansvilla, præsenterer sig med et moderne udtryk, gedigne materialevalg og en særdeles god planløsning. Når du træder ind mødes du af et rummeligt bryggers med plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Boligen er med 4 rummelige værelser, 2 pæne og funktionelle badeværelser, samt et nyt moderne køkken med god plads til diverse kulinariske udfoldelser og med åben forbindelse til alrummet, om giver god plads til et spisebord samt adgang til viktualierum. Fra alrummet er der videre adgang til den store stue, på i alt 60 kvm. som er naturligt opdelt med sofaafdeling og spiseafdeling. Fra stuen er der udgang til den syd-øst vendte træ-terrasse, som vil danne ramme om mange hyggelige stunder. 

Der er et stort og rummeligt udeareal med en velindrettet garage med både værksted og plads til bil. Udover det, er der en skøn flisebelagt terrasse og en lukket have – perfekte rammer for udendørs hygge og sommermiddage.

Fjernvarme er indlagt og ejendommen er desuden separatkloakeret.  

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.